Som kunde hos Bilabonnement kan du hos os – i samarbejde med vores leverandør Viking Assistance A/S - tilkøbe vejhjælp i Danmark til kun 49 kr. om måneden.
(Der kan kun købes hele måneder.)
Hvis du får brug for vejhjælp og har tegnet en dækningsaftale, skal du derfor blot ringe til Viking Assistance på
tlf. 2260 4251
Hav altid bilens registreringsnummer og navn på abonnenten klar, når du ringer til Viking Assistance.
Hvordan tilkøber jeg vejhjælp?
Du sender blot en mail til support@bilabonnement.dk
Mailen skal indeholde information om kontraktnummer og bilens registreringsnummer.
Bemærk! Vejhjælpen dækker tidligst 72 timer efter tilkøbet har fundet sted, og nedbrud der er forekommet før tilkøbet er derfor ikke er dækket af denne aftale.
Hvad dækker Bilabonnement vejhjælp?
Tilkøbt vejhjælp dækker bredt:
Starthjælp:
- Ved ”fladt” batteri udføres der batteritjek samt boost. Ved 2. assistance med ”fladt” batteri bugseres bilen til et af Bilabonnement godkendt værksted**.
Fladt dæk:
- prioritet: Bilens reservehjul monteres
- prioritet: Nødlapning med bilens dæk-kit eller leverandørens udstyr udføres.
- prioritet: Bugsering til et af Bilabonnement godkendt værksted**.
Mangel på drivmidler (benzin, diesel eller el)
- Brændstof udbringes. Det af leverandøren medbragte brændstof betales kontant.
- Elbiler bugseres til nærmeste ladestander.
Døroplukning:
- Er bilnøglen låst inde eller tabt, dækkes døroplukning, såfremt dette kan foretages forsvarligt. Er dette ikke muligt bliver bilen bugseret til et af Bilabonnement godkendt værksted**.
Fritrækning:
- Er bilen kørt fast eller i grøften max. 5 meter fra farbar vej for et redningskøretøj, trækkes den fri.
- Ved fri-trækning på hjemmeadressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning.
Driftstop, fejlpåfyldning af brændstof, færdselsuheld, hærværk og tyveri hvor dette ikke kan løses på stedet:
- Bilen bugseres til et af Bilabonnement godkendt værksted**.
Efterspændt påhængskøretøj som trailer, campingvogn eller lignende:
- Efterspændt køretøj er dækket af abonnementet og bugseres til samme adresse som den dækkede bil.
Fortsættelse af rejse/hotelophold:
- Bliver bilen udsat for en skade, færdselsuheld eller driftsstop, og ikke kan repareres på stedet, og kan ”havaristen” ikke køre med redderen, sørger leverandøren for transport til nærmeste offentlige transportmiddel.
Akut opstået sygdom:
- Bliver føreren af bilen ramt af sygdom eller kommer til skade, så kørslen som følge heraf ikke kan fortsættes, sørger leverandøren for hjemtransport af bilen, føreren og eventuelle passagerer til et fælles bestemmelsessted. Leverandøren kan forlange lægelig dokumentation for sygdom/tilskadekomst. Kroniske lidelser er ikke omfattet.
Favorable priser på lejebil:
- Såfremt ”havaristen” har brug for en erstatningsbil, kan dette mod egenbetaling arrangeres af leverandøren på foranledning af ”havaristen” eller Bilabonnement.
Hvad dækker Bilabonnement vejhjælp IKKE?
- Assistancer som følge af færdselsuheld er ikke omfattet af abonnementet – men vil blive faktureret særskilt. Omkostningen vil typisk være dækket af bilens kaskoforsikring.
- Transport som følge af akut opstået sygdom. Dette kan udføres mod særskilt betaling.
- Assistancer i udlandet.
- Evt. gods eller dyr, forbeholder Leverandøren sig retten til at forlange aflæsset.
- Assistance i forbindelse med rallyer, orienteringsløb, manøvreprøver og lignende.
- Transport mellem 2 værksteder.
- Transport til synshal eller skrotning.
- Assistancer som følge af større færdselsuheld o.l. hvor opgaven ikke kan udføres af en redder med standardudstyr.
- Biler over 3.500 Kg.
- Nødreparation på stedet - udover det nævnte.
Assistance der ikke kan gennemføres pga.:
- Strejker
- Naturkatastrofer
- Ekstreme vejr- og vej forhold
- Krig
- Terrorisme
- Andre ekstraordinære begivenheder som kunden eller leverandøren ikke har indflydelse på.
Hvor dækker Bilabonnement vejhjælp?
I Danmark, undtaget Færøerne og Grønland. Nedbrud der sker på transitruten E65 mellem Malmø og Ystad samt indtil 25 km syd for den dansk-tyske grænse er dækket af aftalen.
- Person- og varebiler med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg
- Når en bil skal bugseres, vil det være til et af Bilabonnement godkendt værksted, efter kundens valg.*
Bornholm, Læsø, Samsø og Ærø* er undtaget. Hervil det være til det nærmeste af Bilabonnements godkendte værksteder**.
*Hvis bugseringen indbefatter brug af betalingsbro, færge, betalingstunnel, betalingsmotorvej, etc., er egenbetalingen det, som det ville koste ”havaristen” at køre distancen i den bugserede bil.
***Du kan se listen med godkendte værksteder *HER
Hvis du får brug for hjælp i udlandet
Når du kører din bil i udlandet, behøver du ikke medbringe Rødt kort fysisk, og Grønt kort skal kun bruges i få lande.
Det røde og grønne kort
Har du en kaskoforsikring, er du automatisk sikret hjælp fra SOS under rejser til udlandet. Det røde kort er et servicekort, der fortæller om vilkårene for SOS dækningen. Du behøver kun medbringe Alm. Brand app'en eller telefonnummeret til SOS: +45 35 47 44 00
Det grønne kort er bevis for, at din bil er ansvarsforsikret. Det grønne kort skal ikke medbringes ved kørsel indenfor EU samt i Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien. Her er din nummerplade bevis for, at bilen er ansvarsforsikret.
I en række lande er det vigtigt, at du medbringer det grønne kort.
Læs mere og bestil grønt kort